Gratis tjekliste · Bryllup, konfirmation og fest
Tjekliste til bryllup og fest: en færdig liste, I gør til jeres egen
Bryllup, konfirmation, barnedåb, fødselsdag og firmafest har hver deres færdige tjekliste, så I starter med de opgaver, der hører til jeres fest. Ret dem, slet det, I ikke skal bruge, og tilføj jeres egne, så listen passer præcis til jeres fest. Længere nede kan I se hele planen for et bryllup, måned for måned.
Gratis. I opretter først en konto, når I vil gemme.
Det kan to-do listen
En færdig tjekliste til hver slags fest, som I gør til jeres egen
Bryllup, konfirmation, barnedåb, fødselsdag, firmafest og de andre fester har hver deres tjekliste. I starter med de opgaver, der hører til jeres fest, og behøver ikke at huske det hele selv.
Listen er et udgangspunkt: ret en opgave, flyt den i tid, slet det, I ikke skal bruge, og tilføj jeres egne, så den passer præcis til jeres fest.
Datoerne regner sig selv
En opgave har en afstand til festen, fx 3 måneder før eller 1 uge efter. Datoen regnes ud fra festens dag, og ændrer I datoen, flytter alle opgaverne med.
Har I ikke en dato endnu, står opgaverne som tid før festen.
Efter dato eller kategori
Se opgaverne i den rækkefølge, de skal gøres, eller samlet efter kategori, fx lokale, mad og drikke, tøj eller invitationer.
Se, hvor langt I er
Øverst kan I se, hvor mange opgaver der er klaret, og en opgave kan altid få noter, fx et telefonnummer eller en pris. Invitér en medvært, så kan I begge krydse af på den samme liste.
Sådan kommer I i gang
- Opret festen, og vælg, hvad I fejrer, og datoen.
- Åbn To-do: listen er klar, med datoer.
- Kryds af, og tilføj jeres egne opgaver.
Bryllupsplanlægning måned for måned
Sådan ser tjeklisten til et bryllup ud, når festen er et år væk. Har I kortere tid, så tag de første punkter først: lokalet og vielsen bestemmer datoen, og resten kan godt rykkes tættere sammen.
12 til 10 måneder før
Det, der bliver booket først, og som bestemmer resten:
- Book lokale eller feststed
- Læg budgettet
- Lav det første udkast til gæstelisten
- Book præst eller vielsesmyndighed
- Book fotograf
- Vælg og book catering
9 til 6 måneder før
- Bestil brudekjole og jakkesæt
- Send save the date
- Book musik, DJ eller band
- Reservér overnatning til gæsterne
- Bestil ringene
5 til 3 måneder før
- Bestil bryllupskage
- Bestil blomster og brudebuket
- Book hår og makeup
- Send invitationerne
- Søg om prøvelsesattest
- Arrangér transport, fx brudebil
Husk prøvelsesattesten
Før I kan blive gift, skal kommunen udstede en prøvelsesattest. I søger om den med en ægteskabserklæring via borger.dk. Attesten gælder i 4 måneder, så vielsen skal ligge inden for den periode. Søg derfor ikke alt for tidligt, men heller ikke i sidste øjeblik.
2 måneder til 1 måned før
- Planlæg ceremoniens forløb
- Sidste prøvning af tøjet
- Følg op på dem, der ikke har svaret på jeres S.U.
- Lav bordplanen
De sidste to uger
- Aflevér menu og endeligt antal til stedet
- Saml taler og sange
- Bekræft det endelige antal gæster
- Bekræft tider med alle leverandører
- Generalprøve eller gennemgang på stedet
- Pak en nødtaske med plaster, nål og tråd
Efter brylluppet
Vil I skifte navn ved vielsen, skal ansøgningen sendes senest 15 dage før. Ellers kan I søge om navneændring bagefter.
- Aflevér kjole og jakkesæt til rens
- Søg om navneændring på borger.dk
- Send takkekort
Til konfirmation, barnedåb og fødselsdag
De mindre fester kræver kortere tid. En konfirmation planlægges typisk fra et halvt år før: lokale og budget først, så gæsteliste og mad, tøj og invitationer et par måneder før, og bordplanen de sidste par uger.
Til en barnedåb er aftalen med kirken og fadderne det første, ca. 4 måneder før. Til en fødselsdag er 6 uger ofte nok.
Spørgsmål
Hvor lang tid før skal man planlægge et bryllup?
De fleste begynder omkring et år før. Det kan sagtens gøres på kortere tid, men så skal lokale, vielse og fotograf bookes først.
Er tjeklisten gratis?
Ja. I kan bruge tjeklisten og resten af planlægningen gratis, og I opretter først en konto, når I vil gemme.
Hvad hvis vi ikke har en dato endnu?
Så står hver opgave som tid før festen, og datoerne kommer, så snart I vælger en.
Kan vi slette de opgaver, vi ikke skal bruge?
Ja. Listen er et udgangspunkt, og alt kan rettes eller slettes.