Gratis festside · Bryllup, konfirmation og fest

Hjemmeside til bryllup og fest, med program og S.U.

Festens egen hjemmeside, med program, praktisk info, vejen derhen og et sted, hvor gæsterne svarer. Den virker på både computer og mobil, men de fleste gæster åbner den på telefonen, så den er lavet til mobilen først. Vælg et færdigt design, eller lav et ud fra jeres invitation med AI.

Gratis. I opretter først en konto, når I vil gemme.

Det kan også klares fra ChatGPT eller Claude →

Det kan gæstesiden

Fra save the date til tak for sidst

Siden har tre udgaver: Save the date, Festsiden og Efter festen. Brug kun dem, I har brug for. Til en 1-års fødselsdag er Festsiden alene ofte nok.

En Save the date kan bede gæsterne om deres adresse til invitationen, og Efter festen sætter tak og festbilleder forrest. Adressen er den samme hele vejen.

Tre mobiler med gæstesidens tre udgaver i designet Botanisk: Save the date, Festsiden og Efter festen

I jeres egen stil, også ud fra invitationen

Vælg et af de færdige designs, eller tag et billede af jeres invitation, så laver Design med AI en side i samme stil, med jeres farver, skrifter og motiver.

Farver, skrifter og tekster kan altid rettes bagefter, og I kan gemme op til 10 designs og skifte mellem dem.

Nyt design med de færdige designs og Design med AI

Program, praktisk info og vejen derhen

Alt det, gæsterne ellers ringer og spørger om, samlet ét sted: dagens program, dresscode, overnatning, parkering og et link til vejen i Google Maps.

Programmet kommer fra jeres Program og følger med, når I retter det.

Sådan laver I programmet →
Programmet på gæstesiden i designet Botanisk vist på en mobil

Gæsterne svarer på siden

Hver husstand svarer samlet, om de kommer, og på jeres spørgsmål om fx menu og allergier. Svarene lander direkte i gæstelisten.

Sådan holder I styr på svarene →
S.U. på gæstesiden i designet Botanisk, hvor hver person i husstanden svarer, om de kommer

Find din plads og festbilleder

Gæsterne kan se, hvor de sidder, og dele deres egne billeder fra festen, direkte fra mobilen.

Festbilleder og Find din plads på gæstesiden i designet Botanisk vist på en mobil

Kun for jeres gæster

Gæsterne logger ind med deres navn, evt. med en fælles kode, eller med en personlig kode pr. husstand, som kan trykkes på invitationen. Siden kan ikke findes på Google.

Når I udgiver, får I linket og en QR-kode til den trykte invitation.

Udgiv-vinduet med linket til siden, knappen Kopiér og QR-koden

Sådan kommer I i gang

  1. Opret festen, og åbn Gæsteside.
  2. Vælg et design, eller lav et ud fra jeres invitation.
  3. Skriv jeres tekster, og udgiv siden.

Hvad skal der stå på en bryllupshjemmeside?

En god festside svarer på de spørgsmål, gæsterne ellers ville ringe eller skrive om. Jo mere der står på siden, jo færre beskeder får I i ugerne op til festen.

Det skal stå på siden

  • Tid og sted for vielsen eller ceremonien og for festen, med adresse og kort
  • Dagens program
  • Parkering og transport, fx en bus fra kirken
  • Overnatning i nærheden
  • Dresscode
  • Gaveønsker eller et link til ønskelisten
  • Hvem der er toastmaster, og hvordan man melder en tale eller sang
  • Om børn er med
  • S.U. med svarfrist, menuvalg og allergier
Hvilke spørgsmål skal med i S.U.? →

Hvornår skal siden ud?

Send linket med save the date eller invitationen, så gæsterne har ét sted at vende tilbage til. Siden kan godt være kort i starten og få mere på, efterhånden som programmet falder på plads. Mange sætter QR-koden på den trykte invitation.

Hvornår skal invitationerne ud? →

Hold siden privat

Festens adresse, tidspunkt og gæsternes navne hører ikke hjemme på en side, alle kan finde. Vælg en side, hvor gæsterne logger ind, og som ikke kan findes på Google.

En personlig kode pr. husstand giver mest sikkerhed. Et navn eller en fælles kode er lettest for gæsterne.

Skriv til mobilen

De fleste gæster åbner siden på telefonen, ofte på vej til festen. Hold teksterne korte, sæt det vigtigste øverst, og se siden på en mobil, før I sender linket.

Brug siden efter festen

Efter festen kan siden sige tak og samle gæsternes billeder, så den bliver et minde og ikke kun en invitation.

Sådan samler I gæsternes billeder →

Til konfirmation, barnedåb og fødselsdag

En festside er lige så nyttig til de mindre fester: program, adresse og S.U. ét sted. Til en konfirmation er det også et sted, hvor konfirmandens venner kan finde det praktiske, og til en 1-års fødselsdag er en enkelt side med tid, sted og svar ofte nok.

Spørgsmål

Hvordan laver man en bryllupshjemmeside gratis?

Opret festen, vælg et design, skriv jeres tekster, og udgiv. Siden er gratis, og gæsterne skal ikke oprette noget for at bruge den.

Kan vi også lave en hjemmeside til konfirmation eller barnedåb?

Ja. Siden, designene og motiverne følger det, I fejrer, så den passer lige så godt til en konfirmation, en barnedåb, en fødselsdag eller en firmafest.

Kan vi lave siden på mobilen?

Ja. På mobilen kan I rette tekst, skifte billeder, vælge design og udgive. Resten gør I på en computer.

Skal vi bruge både Save the date, Festsiden og Efter festen?

Nej. Brug kun dem, I har brug for. Mange bruger kun Festsiden.

Hvad koster gæstesiden?

Ingenting. Gæstesiden og resten af Din Store Fest er gratis.

Kan vi rette siden, efter den er udgivet?

Ja. Ret løs, og tryk Opdatér siden, når gæsterne skal se ændringerne. Programmet, S.U.-spørgsmålene og svarfristen gælder med det samme.

Hvad hvis to gæster hedder det samme?

Så spørger siden, hvem af dem gæsten er, når de logger ind med deres navn.

Hvilken adresse får siden?

I vælger den selv, fx dinstorefest.dk/anna-og-mikkel.

Lav jeres gæsteside