Gratis bordplan · Bryllup, konfirmation og fest

Bordplan til bryllup og fest: træk gæsterne på plads online

Lav bordplanen, som den skal se ud i festlokalet: stil bordene op, træk gæsterne på plads fra gæstelisten, og se på pladserne, hvem der kommer. Når planen sidder, kan I printe den eller dele den med stedet og toastmasteren.

Gratis. I opretter først en konto, når I vil gemme.

Det kan også klares fra ChatGPT eller Claude →

Det kan bordplanen

Stil bordene op som i lokalet

Begynd med runde borde, langborde, en hestesko eller et mix, og sæt antallet af pladser. Træk et bord mod et andet, så klikker de sammen, og pladserne i samlingen forsvinder af sig selv.

Hvert bord kan flyttes, drejes og gøres længere eller kortere i begge ender, og en plads kan slås fra, hvis der fx står en søjle.

Valget af opstilling: runde borde, langborde, hestesko, mix eller tom bordplan

Træk gæsterne på plads

Gæstelisten står ved siden af bordene. Træk en gæst hen på en stol, eller klik på en plads og vælg, hvem der skal sidde der. Gruppér listen efter husstand eller gruppe, så er det let at holde familier og venner sammen.

Se på pladserne, hvem der kommer

Hver plads har farve efter gæstens status: grøn for kommer, gul for afventer og rød for kommer ikke. Så kan I se med det samme, hvilke stole der skal fyldes igen.

Status kan I sætte selv på gæstelisten. Laver I en gæsteside, klarer det sig selv: gæsterne svarer på siden, og farverne skifter, efterhånden som svarene kommer ind.

Sådan laver I en gæsteside →
Fire borde, hvor pladserne har farve efter gæstens status: grøn for kommer, gul for afventer og rød med en ring for kommer ikke

Prøv en anden opstilling uden at miste den første

Læg en ny version i en fane ved siden af den første, enten som en kopi eller med en ny opstilling. I kan have op til 10 versioner og skifte frem og tilbage.

Vinduet Ny version, hvor en eksisterende plan kan kopieres eller en ny opstilling vælges

Print til stedet og toastmasteren

I Drejebogen ligger bordplanen klar til print: planen med navnene på pladserne, og en liste over alle gæster og deres bord, sorteret efter fornavn, efternavn eller bord.

Toastmasteren og stedet kan også få deres eget link til bordplanen, så de altid har den nyeste udgave på telefonen.

Sådan virker drejebogen →
Bordplanen klar til print med gæsternes navne på pladserne

Sådan kommer I i gang

  1. Opret festen, og tilføj gæsterne på gæstelisten.
  2. Åbn Bordplan, og vælg opstilling og antal pladser.
  3. Træk gæsterne på plads, og print, når planen sidder.

Sådan laver I en god bordplan

Bordplanen er en af de sidste ting, der falder på plads, og en af dem, gæsterne lægger mest mærke til. Her er det, de fleste gerne vil vide, før de går i gang.

Hvornår skal bordplanen være klar?

Den endelige plan laver I, når S.U.-fristen er overstået, og I kender antallet. Læg gerne en første version tidligere, så I kan se, om bordene og lokalet passer til gæstelisten.

Mange festlokaler og cateringfirmaer vil have det endelige antal og opstillingen en til to uger før festen. Spørg jeres sted, hvornår de skal bruge den.

Runde borde, langborde eller hestesko?

Opstillingen bestemmer stemningen, og hvem gæsterne kommer til at tale med.

  • Runde borde giver samtale hele vejen rundt og gør det let at blande gæsterne. De fylder til gengæld mere i lokalet.
  • Langborde udnytter pladsen bedst og giver en fælles stemning. Man taler mest med dem ved siden af og overfor.
  • Hesteskoen er den klassiske opstilling til bryllup og konfirmation: alle kan se brudeparret eller hovedpersonen, og der er plads til taler og dans i midten.
  • Et mix er meget almindeligt, fx et langt brudebord og runde borde til resten.

Hvor mange kan sidde ved et bord?

Regn med ca. 60 cm bordkant pr. gæst, gerne lidt mere, hvis der skal stå mange glas. Det giver cirka:

  • Rundt bord på 150 cm: 8 personer
  • Rundt bord på 180 cm: 9 til 10 personer
  • Langbord på 3 meter: 5 personer i hver side

Hvem sidder ved brudebordet?

Traditionen er, at bruden sidder til højre for brudgommen, og at jo tættere man er i familien, jo tættere sidder man på brudeparret. Forældrene sidder typisk ved brudebordet, ofte sammen med forlovere, bedsteforældre eller toastmasteren.

I dag vælger de fleste det, der passer til deres familie. Er forældrene skilt, eller er der nye partnere, er det helt almindeligt med et lille brudebord med kun brudeparret og forloverne, og familien ved borde tæt på.

Til konfirmation, barnedåb og fødselsdag

Hovedpersonen sidder i midten med forældre og søskende tæt på, og gudforældre og bedsteforældre ved samme bord. Til en konfirmation kan et bord med konfirmandens venner tæt på hovedbordet gøre aftenen sjovere for de unge.

Hvem skal sidde sammen?

Der er ingen facitliste, men nogle ting gør det lettere for alle:

  • Par og familier sidder sammen, eller i hvert fald ved samme bord.
  • Bland gerne på tværs, men giv hver gæst en at tale med, der ligner dem i alder eller interesser.
  • Sæt dem, der kender få, ved siden af en, der er god til at tage imod.
  • Børn kan have deres eget bord, men tæt på forældrene.
  • Ældre gæster sidder godt, hvor de kan høre talerne og ikke har langt til toilettet.
  • Er der nogle, der ikke bør sidde sammen, så sæt dem ved hver sit bord.

Spørgsmål

Er bordplanen gratis?

Ja. I kan lave bordplanen og resten af planlægningen gratis, og I opretter først en konto, når I vil gemme.

Kan bordplanen bruges til andet end bryllup?

Ja. Den virker til konfirmation, barnedåb, fødselsdag og alle andre fester med faste pladser.

Kan vi printe bordplanen?

Ja. I Drejebogen kan I printe planen med navnene på pladserne og en liste over gæsterne og deres bord, til stedet og toastmasteren.

Hvor mange pladser kan et bord have i værktøjet?

Når I skriver antallet, op til 24. Et langbord kan I også trække længere i enden, så får det flere pladser, og trækker I to borde sammen, bliver de til ét langt bord.

Kan vi lave bordplanen, før alle har svaret?

Ja. Placér alle, og hold øje med farverne. Når en gæst melder fra, kan I se det direkte på pladsen.

Kan gæsterne se hele bordplanen?

Det vælger I på gæstesiden: enten ser hver gæst kun sit eget bord, eller alle borde vises med deres gæster.

Begynd på bordplanen